Om kunstnerne

Jens Lauritzen (1938-1994)

Jens Lauritzen begyndte som naturalistisk maler, men bevægede sig hurtigt over til et abstrakt formudtryk og derfra videre til surrealismen. Han malede ud af sit eget sind, små verdener i store rum, fabulerende scenerier, frigjort fra virkelighedens orden og rationalitet. Hans uddannelse som håndværksmaler gav ham en teknisk viden, som han videregav på aftenskolehold efter sin flytning fra København til Vestjylland i 1970ernes begyndelse.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Jens Lauritzen
Læs mere om Jens Lauritzen

Jens Lauritzen – Konkylie (80×67 / 1967)

 

Henrik “Buster” Bruun (1929-)

Henrik Buster Bruun vendte som ung tilbage til Danmark efter et ophold i England under 2. verdenskrig. Denne hjemkomst blev for ham, som den store rejse for mange andre danske kunstnere, og begejstringen for det danske landskab har holdt sig siden. Hans kunstneriske syn blev afgørende præget af besøget på Paul Klee udstillingen på Charlottenborg i begyndelsen af 1950erne og af persiske miniaturer. Efter afsluttende uddannelse på Kunstakademiet og indtil 1968 holdt B. en pause fra kunsten og arbejdede som ingeniør. B.s kunst er inspireret af den persiske, der åbner mulighed for at anskue et motiv både fra oven og fra siden på samme tid. Hans oprindeligt naturalistiske landskaber er således i de modne arbejder blevet presset frem mod fladen og har fået et præg, der kan sammenlignes med landkort. Store flader og strukturer danner landskaber med en høj horisont, og billederne nærmer sig et abstrakt mønstermaleri.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Henrik “Buster” Bruun
Læs mere om Henrik “Buster” Bruun

Henrik Buster Bruun – Bakker (63×52 / 1972)

Claus Bojesen (1948-)

Claus Bojesen bevægede sig fra begyndelsen af 1970erne i hastigt tempo fra symbolisme og tachisme til surrealisme. I midten af 1970erne arbejdede han med citater fra renæssancekunst og med Goyas hestehoved. Bojesens billeder handlede om en forurenet fremtidsverden, ofte formuleret i nature morter, som han kaldte “dræbt natur”. I det store maleri De tre amerikanske gratier blandede Bojesen de klassiske gratier med tanker om USAs rolle i Vietnamkrigen. Bojesen var mest påvirket af surrealismen i årene 1971-82, hvor hans maleri og grafik forholdt sig til psykoanalytiske teorier, især Freud og Jung. I 1973 blev han medlem af Pro, i 1974 af Gyrr, året efter af Passepartout 2, og han har i forbindelse med disse engagementer publiceret såvel teoretiske overvejelser som biografier af kollegerne.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Claus Bojesen
Besøg Claus Bojesens website
Læs mere om Claus Bojesen

Claus Bojesen – Paria (63×80 / 1971)

Freddy Halle (1936-)

Freddy Halle var medstifter af gruppen Zygo, der stod bag flere eksperimentaludstillinger sidst i 1960erne og først i 70erne. H. har især gjort sig gældende med malerier i en surrealistisk stil, der kan give mindelser om den franske kunstner René Magritte, og som har menneskekroppen som et hyppigt anvendt motiv. Undertiden rummer malerierne en collageagtig sammenstilling af forskelligartede elementer, der ikke synes at tilhøre samme billedrum, som f. eks. i billedserien Drømmebilleder fra 1972-73. I de tidligste år udførte H. en del grafiske arbejder, men senere begyndte han at sammenkoble forskellige teknikker, hvilket i 1972 førte til en serie selvportrætter, der var en blanding af fotografi og grafik. På udstillingen Påbudt bane for gående i 1969 bidrog H., som en naturlig konsekvens af sit åbne og uhøjtidelige kunstsyn, med en række billeder, der lå på gulvet, så publikum kunne gå på dem.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Freddy Halle
Læs mere om Freddy Halle

Freddy Halle – Sommerdrøm (68×68 / 1974)

Leif Ottar

Dansk kunster, som i 70´erne var en del af kunsterkollektivet “Galleri Ahorn” sammen med bl.a. Claus Bojesen.

Se vores malerier af Leif Ottar

Leif Ottar – Spillet (70×49 / 1973)

Edel Bærskog (1920-)

Edel Bærskogs tidlige malerier fra begyndelsen af 1960erne var konstruktive abstraktioner over landskaber og byrum. Senere i 1980erne udvikledes hendes maleri mod det mere figurative i billeder med fortællende indhold, ofte fra kolonihavemiljøet, og altid med klare, afgrænsede former.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Edel Bærskog
Læs mere om Edel Bærskog

Edel Berskog – Blå gavle (45×39 / 1971)

Keld Bech Christensen (1941-)

Keld Bech Christensen arbejdede i 1970erne med fugleperspektiver af København, især den indre by og området omkring B & W. Huse, gader og kanaler blev fremstillet i forenklede former og smældende farver, indrammet af kraftige linjer, der fungerede både som omrids og som selvstændige farveværdier i billederne. Omkring midten af 1980erne udførte Bech Christensen en omfattende serie malerier af byens tage, set fra Rundetårn. Han har endvidere malet landskaber, jernbanemotiver og strandbilleder, alle præget af voldsomme og energiladede farvesammenstød. Ved overgangen til 1990erne er grafikken kommet til at spille en større rolle, idet Bech Christensen er begyndt at arbejde både med flerfarvet linoleumstryk og koldnålsradering. Arbejdet med linoleumstryk har inspireret til ændringer i malerierne i form af hvide omrids om farvefladerne.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Keld Bech Christensen
Læs mere om Keld Bech Christensen

Keld Bech Christensen – Aber (83×73 / 1972)

Carl Beier (1896-1982)

Carl Beier har både malet portrætter og landskabsbilleder, men da han nærmede sig de halvfjerds, begyndte han at male konkret. Han arbejdede fortrinsvis med lakfarver på masonit i stramme og enkle kompositioner. Hans billeder lever på præcision og på spændingen mellem farve og form i en stil, som han selv valgte at kalde for “farvearkitektur”.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Carl Beier
Læs mere om Carl Beier

Karl Beier – Square (58×62 / 1970)

Ole Arnach (1943-)

Ole Arnach tager primært udgangspunkt i landskabet. De tidlige billeder fra Vejle-egnen er naturalistiske i en tung, gråbrun kolorit. I 1970erne blev det foretrukne motiv byens liv, især sporvogne og busser i gadebilledet. Omkring 1980 vendte landskabet tilbage, men i abstrakte former. Inspirationen kommer dels fra strukturen i brudte fliser, hvor menneskets fodspor anes som et mønster, dels fra Estéves malerier. Midt i 1980erne blev et luftfoto af et jydsk landskab det tilbagevendende udgangspunkt, og det nære venskab med Preben Siiger har medvirket til, at fladerne efterhånden har fået en impressionistisk karakter med stærk kolorit. Fra begyndelsen af 1990erne ses dele af cirkelformen indføjet som et mere fast element i det opløste landskab. A. var i 1970erne medstifter af grupperne August 70, Kvadraten og Rosa.
(Info fra “Weilbachs kunsterleksikon)

Se vores malerier af Ole Arnach her
Læs mere om Ole Arnach her

Ole Arnack – Landskab (48×38 / 1972)

Søren Eriksen

Beskrivelse haves ikke

Se vores malerier af Søren Eriksen

Søren Eriksen – Rotativ Episode I (62×41)
image/svg+xml

Menu